Om navnet SING
SING, som Tine og jeg kalder vores duo, fik navnet, efter at jeg, på en af vandringerne i skoven med mine hunde, pludselig fik for mig, at der var nogen, som talte til mig. Jeg kom til en lysning, hvor der var flere store, tunge sten, masser af dejligt grønt mos og gamle trær, som stod som høje, statelige tårne rundt om mig.
Jeg stod stille og spurgte stemmen:
-Hvem er du?
– Partikler.
-Hvordan ”partikler”?
-Ja, jeg er ganske lille, netop som en partikel, men jeg findes. Jeg nedstammer fra væsnet havfrue.
-Men hvordan kan jeg så tale med dig sådan her – inde i mit hovede?
-Der er kommet en anden slags farvevæsen hertil, som kan oversætte sproget, og på den måde kan vi nå hinanden.
-Hvad hedder du da?
– Sinn.
-Kan du forklare mig, hvorfor så mange sømænd døde? Var det på grund af jeres sang?
-Jeg er så ked af det, der skete med sømændene. Dengang forstod vi havfruer ikke, at de ikke kunne trække vejret under vandoverfladen. Vi var bare så forelskede i dem.
Jeg spurgte Sinn
-Hvordan – forelskede…?
Sinn svarede mig:
-Vi var jo så forelskede i de der sømænd, og vi forstod ikke, at de ikke kunde få vejret under vand. I vores evolution kunne vi nemlig ånde både nede i vandet og oppe i luften. Sangen var vores sprog, og vores følelser var ærlige og fulde af kærlighed. Vi blev vældigt ulykkelige, da så mange sømænd døde. Det var virkelig ikke meningen! En del af dem nåede vi at redde op på land men desværre langt fra alle….
-Fandtes der ingen mænd i havet?
-Jo, vist fandtes de men slet ikke så mange, som vi kvinder var. Vi havde været mennesker tidligere, men vi havde søgt os mere og mere til havet blandt andet for at undgå farer som for eksempel farlige dyr og miljøkatastrofer. – Desuden var det meget lettere for os at finde mad i havet. Vi havde udviklet gæller, men vi havde også stadig lunger, så vi kunne trække vejret både i vandet og i luften. Vi fødte vores børn i havet, for det var tryggere der, men desværre havde mændene meget svært ved at klare sig i havet. Derfor døde mange drenge allerede i en tidlig alder.
Netop samme dag, som Tine og jeg snakkede om, hvad vores duo skulle hedde, fortalte jeg hende om den mærkelige samtale, jeg havde haft og min stærke oplevelse i tilknytning til den. Pludselig blev det klart for os, at vores duo skulle hedde SING. Så man kan vel sige, at det var partikler fra en havfrue, som gav os navnet.
Medicine Wheel – Medicinhjulet
Længe inden nogen af os nogensinde havde læst eller hørt om medicinhjulet, skrev Siv en sangtekst, som hun kaldte Medicine Wheel. Jeg, for min del, tegnede et billede, som helt selvfølgeligt kom til at hedde Medicine Wheel. Dette gjorde vi uafhængigt af hinanden tidligere i en af de talrige perioder i vore liv, da vi ikke havde meget kontakt.
En af de mange gange, da vi havde genoptaget vort samarbejde, holdt vi en koncert, som vi kaldte Medicine Wheel netop på grund af Sivs sang med samme navn. Da vi på det tidspunkt gav os til at undersøge, hvad navnet egentlig betød, viste det sig, at det kollektivt ubevidste havde haft rigtig godt fat i os begge to.
Medicinhjulet er et fænomen i den indianske åndelighed. Det repræsenterer sammenhæng og harmoni og er et vigtigt symbol for fredelig sameksistens mellem alle levende væsner på jorden. Medicinhjulet er en cirkel, som repræsenterer naturlige og personlige kræfter i total balance og viser, at alting hænger sammen. I den indianske kultur fungerede medicinhjulet både som filosofisk system og som schamankort og blev blandt andet brugt som vejviser af folk, som begav sig ud på en indre rejse.
Ordet ”medicin” havde en anden betydning i den indianske kultur, end det har i vor moderne kultur i dag. Termen henviste både til den livskraft, som er en vigtig del af Skabelsen og til den personlige og helende kraft, som findes i alle mennesker.
